Dansk energipolitik. Det langsigtede mål for dansk energipolitik er målet om, at Danmark skal være uafhængig af kul, olie og gas i 2050. Uafhængigheden vil øge den danske forsyningssikkerhed, gøre den danske økonomi mere robust overfor svingende priser på olie og gas, og bidrage til at nedbringe drivhusgasudledningerne.
Hvad gør vi, hvis vi har en uges vindstille f.eks. Det andet problem er, når vi ikke kan oplagre skal vi af med den strøm der produceres af f.eks. vindmøller. Når det blæser her blæser det i reglen også i Nordtyskland, Sydsverige og Norge, så der er ikke brug for overproduktionen, vi skal måske betale for at komme af med den (og det bliver ikke bedre af solceller).
Power-to-X teknologien relativt umoden, og vi er kun så småt begyndt at se enkelte større projekter. Igen betyder det, at der er gode muligheder for forbedringer og nye …
og varme 2022 om at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en markedsdrevet firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030 - fra ca. 12 til 50 mia. kilowatt-timer årligt – er ét første skridt på vejen til mere vedvarende energi på land og skal i væsentlig
I perioder vil vi få mere vedvarende energi, end vi umiddelbart kan bruge. Brintproduktion er en del af løsningen for at nå i mål med den grønne omstilling, og i Gas …
Jeg er blevet opfordret til at skrive en blog om energilagring og især om, hvordan saltsmelte energilagring performer i forhold til andre typer energilagring. ... Dette er også svaret på hvorfor Copenhagen Atomics interesserer sig for molten salt energy storage og hvorfor vi har samarbejde med en række af verdens førende spillere på ...
I rapporten "Status, Styrker, Synergier – DaCES'' rapport om energilagring i Danmark 2023" præsenterer centeret 17 anbefalinger fordelt på fem områder: termisk energilagring, batterier, PtX, systemintegration og uddannelse. – Vi skal gøre lagring til en dansk styrkeposition, og det kræver, at energibranchen, industri, rådgivere ...
Behovet for sol- og vindkraft Behovet for grøn strøm vil stige betydeligt i de kommende år. Samtidig er de vedvarende energiformer sol og vind blevet langt de billigste kilder til elproduktion. Som det er i dag, dækker Danmark ikke sit elforbrug med grøn strøm, i …
Og vi har elbiler. Vi har også batterier, vi har varmepumper, og vi har energieffektiviseringstiltag. Vi har nu 95 procent af den teknologi, vi skal bruge for at løse problemet,« siger Mark Jacobson i interviewet. De sidste 5 procent handler om, at fly og skibe også skal skifte til nye teknologier. Her har Stanford-forskerne mest tiltro til ...
Der er et stort potentiale for at udnytte solens energi i Danmark. Samtidig er omkostningerne forbundet med at producere el fra solceller faldet markant over de seneste år, og solceller er …
energilagring og -konvertering. Vi er en medlemsdrevet, netværksbaseret og handlingsorienteret organisation, der samler aktører i ... der skal udvikle grønne brændstoffer til transport og industri frem mod 2030 og 2045/50. Det er en overvældende opgave, hvor netop samarbejde og vidensdeling på tværs ... mønster, som vanskeligt lader sig ...
medtager eksisterende elproduktion fra vandkraft som en fast bestanddel (og ikke som en fleksibel produktionsform) og antager, at elbiler primært oplades hen over natten. I de ind-ledende modelleringer er det ikke fastlagt, hvilken form lagring skal tage, hvorfor det er behandlet som et virtuelt lager med simple egenskaber.
Dette gjøres i større grad gjennom lagring av energi i ulike energibærere som batterier og hydrogen. NVE jobber med å følge med på teknologiutvikling og vektlegger …
- Når man - som i Danmark - er meget afhængig af energi fra vinden, er man nødt til at finde en løsning, når det ikke blæser. Derfor er jeg parat til at bruge penge på at forske endnu mere i energilagring. Lagringsudfordringen skal simpelthen løses, og hele verden skal være med. Ellers når vi ikke klimamålene, siger han.
Min skøn er af at vi importerer 50% strøm mere end vi eksporterer og at vi betaler dobbelt op på det importerede. Vi har et elnet der laver backup og lastfølge. Hvis vi eksporterer til 25 øre/kwh og senere importerer til 50 øre/kwh Så er importprisen stadigt under halvdelen af prisen for strøm fra HP-C som laver strøm uden backup og lastfølge.
Vi ved dog ikke, hvordan den stam-abe så ud,« siger Thomas Mailund. Vi håber, at Sachini og Snadra har fået svar på deres spørgsmål. Vi takker dem for at stille det, og kvitterer med to ''spørg videnskaben t-shirts''. Samtidig vil vi også gerne takke Thomas Mailund for at hjælpe os gennem evolutionen på en illustrativ måde.
Hvor store gevinsterne kan være, er imidlertid fortsat noget uklart, siger Mads Paabøl Jensen fra Cerius-Radius, der er i gang med at udvikle et nyt tariferingsprincip, der skal levere de rette prissignaler og kunne bruges af borgerenergifællesskaber. 17 anbefalinger om …
For hvorfor skal du vælge at investere i solenergi? Eller hvorfor skal du ikke? Nedenfor gennemgår vi kort fordele og ulemper ved solenergi, så du kan blive velinformeret til selv at træffe din egen beslutning om, hvorvidt denne grønne energiform skal stå for (dele af) dit energiforbrug. Fordele og ulemper ved solenergi
Og det gælder ikke kun den elproduktion af solenergi, vi har i Danmark. Det danske elmarked får nemlig også glæde af den tyske sol, da vi importerer en stor del strøm fra solenergi, der er produceret i Tyskland. Og netop importen af strøm fra andre lande siker os også mere og mere strøm fra vedvarende energikilder i stikkontakterne ...
Et solvarmeanlæg består af solfangere, også kaldet solpaneler, som absorberer solens energi. Inde i solfangeren findes en væske i et lukket kredsløb. Væsken opvarmes og ledes til en varmtvandsbeholder eller en varmeveksler. Her afgiver væsken sin varme og afkøles således, hvorefter den løber tilbage til solfangeren. Læs mere om varme
Der er et stort potentiale i at udnytte solens energi. Den årlige solstråling på Danmarks landområde er omkring 180 gange større end Danmarks samlede årlige energiforbrug. Samtidig er det blevet billigere at producere el fra …
Det kan vi godt forstå. Og for Norlys er det også vigtigt, at vi bidrager, så meget vi kan, til en grønnere fremtid. Den helt stor udfordring er imidlertid, at vi ikke har effektive måder at lagre den vedvarende energi på. Når det blæser, og når …
3. Vi har virksomheder med viden om og erfaringer med elektrolyse. 4. Vi har virksomheder med viden om og erfaringer med kemisk syntese. 5. Vi har en god tradition for samarbejde i udviklingsklynger og både på langs og på tværs i produktionskæden. Men Danmark har også en række udfordringer vi skal løse for at kunne udnytte potentialerne ...
Målet med indsatsen er at gøre energilagring og konverteringsteknologier mere effektive. I Danmark er vi allerede konkurrencedygtige inden for bæredygtige e-fuels og grønne kemikalier …
Vi står i en klimakrise, og energi fra sol og vind på land er den billigste og hurtigste vej til at omstille vores energiforsyning fra sort til grøn. Fremover får vi brug for meget mere el til elbiler, varmepumper og til …
Energilagring gør det muligt at skabe en mere stabil og pålidelig elektricitetsforsyning – særligt hvad angår udjævning af udsving i produktionen af sol- og vindenergi. Energilagring er altså en vigtig del af energistyringen.
Den rene energi vil give strøm til vores hjem, virksomheder, biler og en dag vores fly – hvilket betyder, at vi har brug for mere vedvarende produktion og lagerkapacitet. Hvorfor har vi brug …
Det er især inden for elproduktion, fjernvarme, transport og energiforsyning, at vi har set en stor udvikling i alternative og grønnere energiløsninger i Danmark. ... at vi skal være uafhængige af kul, olie og gas i 2050. Dette er selvfølgelig en ambitiøst målsætning, og derfor er der blevet fremlagt en klar køreplan for, hvordan vi ...
Vi ønsker samarbejde, der skal styrke elsystemet til en ukendt fremtid Elektrificering og digitalisering ventes at bringe en række nye aktører i spil. Vi ønsker samarbejde og bred dialog med organisationer, aktører, brugere, myndigheder og politikere for at sikre en fælles forståelse for, hvad det er for en palet af mulige fremtidsbilleder.
I indsatsområdet udvikles, testes og demonstreres komponenter til energilagring og -konvertering for danske komponentleverandører og -producenter inden for Power-to-X, elektrisk transport, varmepumper, elektriske og termiske lagre. Alle centrale komponenter i fremtidens energisystem.
Det er helt afgørende for klimaet og for at gøre Danmark uafhængig af russisk energi, at et bredt og ansvarligt flertal i Folketinget nu står sammen og viser, at Danmark kan mere. Vi sætter skub i udrulning af fjernvarme og sætter en klar ambition om, at al gas skal være grøn i 2030, og vi i 2035 vil helt af med gasfyr i danske hjem ...
