Velkommen til EVAWZH!

Stor stigning i energiforbrug i 2021

Husholdningernes samlede bruttoenergiforbrug var 0,6 pct. højere i 2021 end i 2019. Det skyldes øget energiforbrug til opvarmning, hvilket hænger sammen med, at 2021 var noget kol-dere …

Baggrundsnotat

Til brug for AF21 er der foretaget en modelteknisk opdatering af husholdningernes og erhvervenes energiforbrug fra AF20. På lang sigt er det for de fleste forbrugsområder en gengivelse af data …

5A KF22 forudsætningsnotat

Fremskrivning af husholdningernes varmeforbrug sker i IntERACT-modellen ud fra et prædefineret, fremskrevet varmegrundlag (se forudsætningsnotat 1B for uddybning om IntERACT-modellen). Varmegrundlaget fungerer således som input til IntERACT-modellen, som ud fra dette udgangspunkt fremskriver

Prospekt

Ordet prospekt er afledt af latin prospectus, som betyder ''udsigt'' og defineres som udsigt over en by, bydel, landskab, et værks indhold og lignende, hvilket stemmer fint overens med hvad et prospekt som dokument bruges til – i hvert fald i investerings-sammenhænge. Hvorfor skal jeg lave et prospekt? Investorer forventer seriøsitet.

BOLIGMARKEDS-ANALYSE FOR HOVEDSTADEN

andre områder af Danmark –ikke mindst i form af prisafsmitning. Hovedstaden har en særlig rolle for dansk økonomi, et vækstlokomotiv, hvor meget af jobskabelsen sker. Hvis ikke der bygges tilstrækkeligt med boliger, der hvor væksten er, risikerer vi, at vækst går tabt. 7 6% 4% 0,4% 2% 2% 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 <50 50-60 ...

Presset i økonomien bør dæmpes

Inflationen er på det højeste niveau i 40 år, og centralbanker i hele verden strammer derfor i øjeblikket pengepolitikken. Tilsammen lægger det en dæmper på vækstudsigterne for økonomien herhjemme og i udlandet de kommende år. Kombinationen af høj inflation og et meget stramt arbejdsmarked herhjemme giver dog risiko for en selvforstærkende …

privat forbrug – Lex

Privat forbrug, privat konsum, husholdningernes udgifter til køb af varer og tjenesteydelser til direkte forbrug, fx fødevarer, tøj og husleje. De danske husholdningers forbrug omfatter dels deres forbrug i Danmark, dels deres forbrug i udlandet i form af turistudgifter. Hertil kommer udgifter i organisationer og foreninger, som leverer ...

Hvad ligger bag danskernes stigende gæld?

relle kreditniveau estimeres ved hjælp af strukturelle . 3 Metoden betyder, at trenden også påvirkes af perioder med kraftig kreditvækst, som fx op til finanskrisen. Trenden vil derfor efterfølgen­ de ligge på et højere niveau i lang tid. Stor udvidelse af husholdningernes balancer i de seneste årtier. Figur 1 ­400 ­200 0 200 400 600 ...

Forbrug, indkomst og formue

Valget af indkomstafgrænsning vedrører især behandlingen af for-mueindkomst fra pensionsformuen. Vi vælger en beskrivelse, hvor for-mueindkomsten fra pensionsformuen bliver akkumuleret, således at den kun påvirker husholdningernes disponible indkomst med en forsinkelse via de fremtidige pensionsudbetalinger. Hermed vil renteændringer

Husholdningernes gæld

Arbejdet bestod af at rådgive klienter, som er fra den laveste socialklasse i samfundet, om deres privatøkonomi. I denne sammenhæng steg min interesse for husholdningernes gæld og hvilke mekanismer, der determinerer valget om at stifte gæld. Det undrede mig at se, at der var så mange, som stiftede betydningsfulde store beløb af gæld

Inflationen reducerer forbrugs

kommende fyringssæson kan udgøre over 7 pct. af husholdningernes samlede disponible indkomst, set over et år, se figur 2. For den første indkomstdecil udgør stigningen en meget stor del af det samlede forbrug, men der er samtidigt under 1.000 husholdninger af denne type som bor i parcelhuse opvarmet med gas.

Udsigt til en stabil prisudvikling i dansk økonomi

Beskæftigelsen i Danmark er fortsat med at stige, men uden tegn på, at presset på arbejdsmarkedet er taget yderligere til det seneste år. De kommende år er der udsigt til, at lønstigningerne aftager på grund af mindre pres på arbejdsmarkedet og en markant lavere inflation i forhold til for et par år siden. Lavere lønstigninger vil bidrage til at sikre en stabil …

3. Husholdninger | Samfundsfag 8-10 | Gyldendals fagportaler

HusholdningerHvem består husholdningen af? Husholdninger kan se meget forskellige ud, for de afhænger af, hvem der bor sammen. En husholdning kan bestå af en enkelt person, hvis personen bor alene. Men en husholdning kan også bestå af flere…

Udviklingen på boligmarkedet

Udviklingen på boligmarkedet påvirker husholdningernes forbrug og gæld. Derfor har boligmarkedet en central betydning for både dansk økonomi og finansiel stabilitet. Og derfor er det et område, som er vigtigt for Nationalbanken at følge tæt.

3A KF21 Sektornotat

husholdninger drives af flere faktorer: Af husholdningernes valg af opvarmningsform, af arealet som skal opvarmes, af udviklingen i effektiviteten for opvarmningsformer og af husenes …

KF22 Sektornotat 8B Forbrug af el BGE

fordelt på typer af elforbrug, hvilket illustreres i Figur 3. For historiske år indgår egetforbrug af el til produktion af el og fjernvarme i det klassiske elforbrug på figuren. For fremskrivningsår kan dette ikke opgøres særskilt, men indgår indirekte via de anvendte virkningsgrader for anlæggene, hvilket sikrer, at det tilhørende

Hvad ligger bag danskernes stigende gæld?

Over de seneste fire årtier er gælden steget betydeligt hurtigere end indkomsterne og udgør i 2020 ca. 260 pct. af danske husholdningers disponible indkomst. Denne analyse præsenterer et mål for husholdningernes strukturelle kredit og belyser, hvilke økonomiske forhold der har bidraget til denne udvikling. Ud over højere indkomster har større formuer og …

Et tilbageslag i Kina vil reducere væksten i Danmark …

Kinas betydning for dansk og global økonomi er vokset kraftigt over de sidste 30 år. I dag står Kina dog med flere udfordringer, der kan føre til et brat økonomisk tilbageslag. Det kan have betydelige konsekvenser for dansk …

Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden

så er fordelingen af husholdningernes formuer mere ulige. Formue i fast ejendom er den største komponent i husholdningernes formue, og bolig-ejere har en samlet nettoformue, der er 8 gange større end boliglejernes. Samlet er boli-ger det aktiv i husholdningernes formue, som i 2014 betyder mest for uligheden i formue-fordelingen.

Husholdningernes energiforbrug

Dette opnås ved at gennemføre en empirisk analyse af husholdningernes efterspørgsel efter elektricitet og naturgas. Datagrundlaget dannes ved at samkøre AKF''s 10 %-register med …

Danmarks Globale Klimapåvirkning

Opgørelsen viser, at over halvdelen af udledningerne knyttet til Danmarks forbrug fandt sted i udlandet. Dansk forbrugs klimaaftryk er ifølge opgørelsen størst i Europa og Asien. Knap 13 mio. ton CO. 2. e udledes i EU27, mens 7,4 mio. ton CO. 2. e udledes i Kina. Størstedelen af det forbrugsbaserede klimaaftryk er relateret til ...

Analyse: Danske familier har råd til mindre bolig end sidste år

over for et boligkøb og bygger på en gennemsnitsbetragtning på tværs af landet. Analysens resultater dækker samtidig over gennemsnit for en længere periode for en række af de udgiftsposter, der er inkluderet i husholdningernes budget. Det skyldes bl.a. de store udsving i både energipriserne og renterne, der har været i løbet af 2022.

5B KF22 forudsætningsnotat

Fremskrivning af husholdningernes elforbrug til apparater sker vha. IntERACT-modellen 1, baseret på en række forudsætninger, der beskrives i dette dokument. Husholdningernes …

Fortsat højt inflationspres kræver stram økonomisk politik

Inflationen er faldet siden slutningen af 2022, bl.a. på grund af lavere priser på energi. Svækket købekraft har sammen med rentestigninger dæmpet væksten i dansk økonomi. Kerneinflationen er fortsat høj, og der er udsigt til, at høje lønstigninger vil forlænge perioden med høj inflation. Der er behov for en stram økonomisk politik for at bringe inflationen ned.

DI prognose: Økonomien har slået bak, og …

Husholdningernes forbrugsmuligheder dæmpes af en kraftig vækst i husholdningernes rentebetalinger på bank- og realkreditlån i løbet af 2023. Renteudgifterne reducerer i sig selv de disponible indkomster i …

Udviklingen i elpriserne

on herfor er, at udvekslingen af el mellem Danmark og Sverige og Norge er mere end fordoblet i perioden 2000-2009 i forhold til 1995-1999. I 1995 var summen af udvekslingerne mellem Danmark og Norge og Sverige 5 TWh. I 2008 var værdien 14 TWh. En væsentlig del af denne stigning kan tilskrives spotmarkedets funktion.

Analyser: Kan forbrugertillidsindikatoren give en indikation om ...

Danmarks økonomiske situation om et år (Q4) og anskaffelsen af større forbrugsgoder lige nu (Q5) giver den bedste indikation af udviklingen i husholdningernes forbrug under COVID-19-krisen. I en omnibusundersøgelse, indgår yderligere syv spørgsmål ud over de fem, som bruges til opgørelsen af forbrugertillidsindikatoren.

Husholdningens elforbrug – sammenligning og reference

Der er gennemført analyser af detaljerede målinger – hvert 10. minut – på alle apparater og lyskilder i 100 hus-stande. 10 af disse er blevet interviewet for at belyse holdningers og vaners …

5B KF22 forudsætningsnotat

Husholdningernes forbrug af el-apparater i IntERACT inkluderer seks typer apparattjenester: • Madlavning • Køl og frys • Belysning • Vask og rengøring • Computer • Underholdning Den primære driver i IntERACT fremskrivningen af husholdningernes forbrug af el-apparater er antallet af husholdninger.

Indholdsfortegnelse

Det forventede fald i husholdningernes forbrug drives af øget energieffektivitet for nye husholdningsapparater. Selv om det totale antal af apparater stiger, stiger effektiviteten nok til …

Boligmarkedet under forandring | Boligøkonomisk Videncenter

Modellen fremskriver også, hvordan fremtidens boligvalg bliver, givet husholdningernes karakteristika i form af husholdningernes størrelse, personernes alder, deres uddannelse samt deres erhvervstilknytning. Dette fingerpeg viser, at den foretrukne boligform i hovedstaden vil blive etageboligen, og at det vil blive privat udlejning og almene ...

Husholdningernes energiforbrug: Effekten af …

Der er gennemført mikroøkonomiske analyser af husholdningernes efterspørgsel efter naturgas. Projektets formål har været at kvantificere effekten af energimærningsordningen, som den så …

Husholdningernes elforbrug

Husholdningernes elforbrug - en analyse af attituder og adfærd på energi- og miljøområdet. Udgivelsens forfattere: Lene Holm Pedersen; Eva Broegaard; Udgivelsens forfattere. Lene Holm Pedersen Eva Broegaard. Om denne udgivelse. Udgiver. AKF Forlag.

Publikation udgivet 2017 | 3 Energirenovering af den private boligmasse

Omstillingen af Danmark til et lavemissionssamfund er en stor udfordring, og energieffektivisering i bygningsmassen er et centralt element heri. I dag anvendes ca. 40 % af det samlede, danske energiforbrug i bygninger, og husholdningernes energiforbrug udgør ca. 30 pct. af det samlede endelige energiforbrug.

Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske ...

Selvom vi er blevet flere mennesker, kører mere i bil og har fået flere elektriske apparater, er husholdningernes bruttoenergiforbrug faldet de seneste tyve år. Det skyldes …

KF22 sektornotat 3A Husholdninger

udgjorde husholdningernes endelige energiforbrug således 30 pct. af det samlede endelige energiforbrug. Det er imidlertid ikke alle dele af husholdningernes energiforbrug, der giver anledning til udledninger fra husholdningssektoren. Udledningerne forbundet med el- og fjernvarmeproduktion opgøres således under el- og fjernvarmesektoren (jf.

De danske husholdninger og stagnationspolitik

denne adfærd. Denne akkumulering af gæld har medført en stigning i raten mellem hus-holdningernes beholdning af gæld6 og den disponible indkomst, hvilket ses af figur 4: Figur 3. Husholdningernes nettofordringserhvervelse 5 Husholdningernes opsparing er opgjort som den del af den disponible indkomst, som ikke er anvendt til forbrug.

Baggrundsnotat

erhverv. Udviklingen er den modsatte af elforbruget til varmepumper, og ligeledes af de modsatrettede grunde: nemlig et skifte væk fra opvarmning med gas og over til varmepumper og fjernvarme. For erhverv er der dog også en modsatrettet effekt i form af øget forbrug fra nye forbrugere på de nye gasledninger (Lolland og Nordjylland).